10 funktioner i DSLR-kameraet, som du bør kende

Her er 10 funktioner i dit DSLR-kamera, som du bør kende. De vil være med til at forbedre dig som fotograf.

foto af Scott Symonds

1. Optagemåder

Blændeprioritetstilstand

I blændeprioritetstilstand kan du kontrollere/justere blænden, mens kameraet tager sig af at bestemme lukkerhastigheden på baggrund af de andre indstillinger (herunder blænden). Justering af blænden bevirker, at baggrundselementer i dit motiv enten bliver krystalklare eller slørede. Jo større blændeåbningen er, jo mere sløret bliver baggrundselementerne, mens du fokuserer på dit hovedmotiv. Omvendt giver en smallere blænde dig mulighed for at inkludere flere ting i din scene, uden at de går tabt i den sløring, der opstår med de bredere blænder.

foto af Koshy Koshy

En anden ting, som blændejustering gør, er at lysne eller mørklægge det samlede billede. Med en større blændeåbning lukker du mere lys ind gennem objektivet og ind på kameraets sensor, så billederne bliver lyse. Går du den anden vej, bliver billederne mørkere, når du indsnævrer blænden, da du denne gang lader mindre lys nå frem til sensoren i eksponeringsperioden.

Shutter Priority Mode

Shutter Priority Mode lader dig styre/justere lukkerens hastighed, mens kameraet tager sig af at bestemme blænden. Ved at justere lukkerhastigheden kan du fastfryse bevægelse, hvis du vælger en hurtigere lukkerhastighed. En langsommere lukkerhastighed vil øge mængden af bevægelsesudsløring i dine billeder. Et godt eksempel kunne være at inkludere en subtil sløring af vingerne på en tårnfalk, mens den svæver på himlen. Du fanger denne aktivitet med en langsommere lukkertid. Justering af lukkertiden påvirker også lysstyrken i billedet på samme måde som justering af blænden. Hvis du vælger en hurtigere lukkertid, reducerer du den tid, lukkeren holdes åben, hvilket lukker mindre lys ind i kameraets sensor, hvilket resulterer i en mørkfarvning af det samlede billede. Omvendt vil du bemærke, at billederne bliver lysere, når du sænker lukkertiden, da du får kameraet til at holde lukkeren åben i lidt længere tid, hvorved der kommer mere lys ind på sensoren som følge heraf.

foto af Wenjie, Zhang | A Certain Slant of Light

Manual Mode

Med den manuelle tilstand kan du styre/justere både lukkerhastighed og blænde. Vælg denne indstilling, hvis du ønsker fuld kontrol over fastlæggelsen af disse to indstillinger i stedet for at lade kameraets algoritmer beregne de mest hensigtsmæssige indstillinger. Det kan godt være, at du har det fint med det, men hvis du vælger manuel kontrol, får du absolut kontrol over den kunstneriske proces og resultatet af dit fotografi.

2. ISO

Denne funktion udtales “EYE-so” – medmindre du ønsker at opdrive nørdede typer, der bliver lidt maniske over sådanne fejludtalelser, i hvilket tilfælde du skal behandle det som et akronym; kald det “I.S.O.”, og nyd så deres anfald af apopleksi. Hvad denne funktion gør, er, at den giver dig mulighed for at styre kameraets lysfølsomhed baseret på et numerisk system. Jo lavere ISO-nummeret er (f.eks. 100, 125, 200, 400), jo mindre lysfølsomt er kameraet, hvilket typisk resulterer i mørkere billeder (medmindre du har en tilstrækkelig kraftig lyskilde til at kompensere, f.eks. en ekstern blitz). Jo højere ISO-tal (f.eks. 800, 1600, 2000 og derover), jo mere følsom er kameraets sensor, og resultatet bliver lysere billeder. Men du skal vide, at denne lysforbedrende trolddom har en pris, og denne pris er en reduktion i billedets samlede kvalitet som følge af at skrue op for ISO-indstillingen, især over 1600-niveauet.

foto af Dave Doe

Kamerateknologien forbedres hele tiden, og hver generation af kameraer bliver en smule bedre til at behandle billeder med lidt højere ISO-indstillinger. I nogle tilfælde kan det være bedre at ofre den generelle billedkvalitet for at få et “once in a lifetime shot” (jeg er ikke sikker på, at der var mange, der klagede over den relativt lave kvalitet af billederne fra de første månelandinger, vel?). Men generelt, hvis du går efter kvalitet, er det ofte bedst at vælge de lavere ISO-værdier, nærmere bestemt den laveste “native” ISO-indstilling, som dit kamera lader dig vælge. Det, jeg mener med dette, er, at nogle digitalkameraer giver dig mulighed for at indstille kameraet i “Extended ISO”-tilstand, hvilket åbner op for yderligere ISO-indstillinger. På Panasonic GH4 giver den udvidede ISO-funktion dig f.eks. mulighed for at gå ned til enten 80 eller 100. Hvis du slår Extended ISO-funktionen fra, er den laveste værdi, som du ser, kameraets reelle laveste “native” ISO-indstilling. På Panasonic GH4 er dette tilfældigvis ISO 200. Det er bare sådan, kameraet er konstrueret, og ingeniørerne mente, at dette kamera fungerede mest optimalt med en mindste native ISO-indstilling på 200. Nogle kameraer har 100 som deres native indstilling; andre, f.eks. Panasonic FZ1000, begynder ved 125.

3. Fokuseringsmodes (enkeltpunkt vs. spektrum)

Dette vedrører, hvordan autofokussystemet fungerer. Du har måske oplevet at tænde for et DSLR-kamera, og når du vil fokusere kameraet for at tage et testbillede, blinker en masse forskellige indikatorer på LCD-skærmen eller den elektroniske søger (EVF). Disse indikatorer er de forskellige punkter i spektret, der er blevet aktiveret, og kameraet beregner, at visse områder er dem, som du måske ønsker at have fokus på, og disse er typisk repræsenteret ved røde eller grønne bokse over forskellige dele af billedet. Det, der typisk fungerer bedre (og dermed mener jeg, at det er mere pålideligt og mindre irriterende), er at gå ind i dit kameras menusystem, slå spektrumfokusering fra og indstille dit kamera, så det kun fokuserer på et enkelt punkt (typisk i midten af billedet, selv om du kan justere dette, f.eks. ved at placere det enkelte fokuseringspunkt over det punkt, hvor et vigtigt motiv er eller vil være i dit billede, så du får dette motiv i fokus).

4. Bagfokus

Det ser ud til, at mange DSLR-kameraer er indstillet af deres producenter, så lukkerknappen håndterer både fokuseringsdelen OG eksponeringsdelen af at tage et billede. Dette kan være fint, i et stykke tid, og du kan blive ret dygtig til subtilt at trykke halvt på lukkerknappen for at fokusere på dit målmotiv, før du trykker lidt mere på den samme knap for at tage billedet. Der kan dog komme et tidspunkt, hvor dette system ender med at koste dig værdifulde fotomuligheder. Når du f.eks. laver lysmaleri-fotografering, arbejder du i relativt mørke, og du skal bruge tid på at indstille kameraet og fokusere på det helt rigtige punkt i billedet, hvor du ønsker knivskarp klarhed. Så kommer det øjeblik, hvor du trykker på udløserknappen for at starte den lange eksponering, så du kan gå ud foran kameraet for at vifte med din lommelygte for at fange de spektakulære lysbevægelser. Men netop som du skal til at trykke på udløserknappen, undlader du at lægge det rette tryk gennem knappen, og kameraet behandler det, som om du har bedt om en ændring af fokus, og autofokussystemet træder i kraft og tager kameraet ud af det perfekt indstillede fokuspunkt.

På de mere avancerede DSLR’er kan du spare dig selv for denne slags ærgrelser ved at afkoble autofokusfunktionen fra udløserknappen og tildele autofokus til en af de andre valgknapper. Grunden til, at denne metode kaldes “Back Focusing”, er, at den knap, der normalt vælges til opgaven med at fokusere, typisk sidder på bagsiden af kameraet, men i tilstrækkelig nærhed af lukkerknappen, så du nemt kan aktivere den nyligt tildelte autofokusknap med tommelfingeren, mens din pegefinger forbliver aftrækkerfingeren til at aktivere lukkerknappen. Det kræver lidt tilvænning, men det forbedrer din arbejdsgang og den måde, du betjener dit kamera på.

5. Eksponeringskompensation

Du bruger måske ikke denne funktion hele tiden, men der er helt sikkert lejligheder, hvor du vil benytte dig af eksponeringskompensationsindstillingen for at hjælpe med at forbedre den generelle kvalitet af dit billede. Indstillingerne for eksponeringskompensation måles i værdier med nul i midten, hvorefter du enten går til plusværdierne for at gøre billedet lysere eller til minusværdierne for at gøre billedet mørkere. Hvorfor vil du gøre dette, når du allerede har justeret lysstyrken med enten blænde, lukkertid og/eller ISO-indstillingerne? Problemet er, at de algoritmer, som moderne DSLR-kameraer anvender, har en tendens til at resultere i en overkompensation af lyskvaliteten i det resulterende billede. Hvis du fotograferer under mørke forhold, f.eks. om natten eller om aftenen (når du f.eks. får de mørke blåtoner), uden at bruge eksponeringskompensation, vil kameraet beregne, at enhver lyskilde, f.eks. gadebelysning, lanterner osv., vil blive gjort ekstremt lysstærk, da DSLR’et overkompenserer for at sikre, at lyset kan ses i det mørke miljø. Professionelle fotografer vil ofte håndtere dette ved at bruge eksponeringskompensationsfunktionen og skrue ned til minusværdierne, typisk til -1 for eksponeringskompensation, for at nedtone disse lyskilder i det resulterende billede. Omvendt vil en eksponeringskompensationsværdi på +1 eller endog +2 hjælpe med at bekæmpe kameraets tendens til at overkompensere på den anden måde, når man er ude i et virkelig lyst miljø, f.eks. i sne, når man er ude i et meget lyst miljø. Det, du typisk vil opleve, er, at uden at justere indstillingerne for eksponeringskompensation, vil alt, der er hvidt i dit motiv, højst sandsynligt blive gengivet i en virkelig grim grå farve. Ved at tilføje en værdi på +1 eller +2 i eksponeringskompensation er du i stand til at få den strålende hvide farve tilbage.

6. Brugerdefineret hvidbalance

Jeg kender nogle professionelle fotografer, som typisk vil fotografere i automatisk hvidbalancetilstand, det meste af tiden. Der er dog tidspunkter, hvor de ikke vil gøre det, f.eks. på en indendørs skøjtebane, hvor det indendørs lys kan gøre isbanens hvidt til en anden farve end den, man faktisk ser. Så for at bekæmpe dette vil de i stedet foretrække at diktere kameraet, hvordan “hvid” faktisk ser ud. Dette indebærer som regel, at du går ind i menusystemet for hvidbalance, vælger en brugerdefineret forudindstillet indstilling og derefter tager et billede af, hvordan du ønsker, at hvidt skal være på alle dine billeder. Du kan f.eks. rette kameraet mod en snedække eller det hvide i en brudekjole, fylde rammen med denne farve og tage billedet. Kameraet vil derefter behandle det som hvidt og afbalancere alle andre farver i scenen i overensstemmelse hermed, indtil du tager et nyt billede med en anden brugerdefineret hvidbalance eller vender tilbage til en af de forudindstillede hvidbalancetilstande, f.eks. AWB (Auto White Balance) eller indstillingerne Cloudy eller Sunny.

foto af greg westfall

7. Highlight Control (The Blinkies)

I nogle DSLR’er kan du slå en highlighting-funktion til, der ofte kaldes “The Blinkies” (fordi når du skal tage et foto og har kameraets indstillinger således, at det kan resultere i, at en del af eller hele billedet bliver udvasket eller mister lysstyrke, vil LCD-skærmen “blinke” på de områder, der bliver overbelyst). Dette er noget, som du ikke ville ønske, hvis du f.eks. fotograferede en brud på hendes bryllupsdag. Hvis du overeksponerer brudekjolen, vil du sandsynligvis miste alle subtile detaljer, og du vil højst sandsynligt ikke kunne genvinde detaljerne i efterbehandling (f.eks. Lightroom), fordi softwaren ikke har nogen data for de overeksponerede dele af billedet. Så Highlight Control er ofte en god advarselsindikator at have slået til.

8. Målemetoder

Dit DSLR giver dig sandsynligvis mulighed for at skifte til en af tre forskellige målemetoder, afhængigt af, hvad du har til hensigt at fotografere:

Evaluerende måling (også kendt som multipelmåling)

Evaluerende måling får kameraet til at måle den mest passende eksponering ved at bestemme lysstyrkeniveauerne i hele billedet. Det er generelt den metode, du ønsker at bruge – det meste af tiden.

Centervægtet måling

Denne metode bruges til at fokusere på motivet i midten af billedet for at måle hele skærmen jævnt.

foto af Nathan Siemers

Punktmåling

Dette vil få kameraet til at måle i kun ét område af billedet.

I visse situationer, f.eks. ved musikkoncerter, vil du få problemer, hvis du vælger Evaluativ måling, fordi lyset typisk skifter med et par sekunders mellemrum – enten forskellige farver, eller nogle gange vil lyset skinne på kunstneren, andre gange vil lyset skinne andre steder, så kunstnerens ansigt bliver mere mørkt; nogle gange vil lyset skinne på et bandmedlem og ikke på et andet … og alle disse lysvariationer giver dit kamera en rigtig svær opgave med at forsøge at beregne, hvordan det skal måle lyset for at hjælpe med at skabe et rigtig flot billede. Når du skal fotografere musikkoncerter, er spotmåling generelt den mulighed, du ønsker at vælge, fordi du skal fokusere på musikerens ansigt. Det er dem, du er kommet for at se, så du vil gerne gøre det klart på dit fotografi, hvem kunstneren er, og det betyder, at du skal fange dem i det bedst mulige lys ved at bruge den mest hensigtsmæssige måleindstilling – i dette tilfælde Spot Metering.

foto af photophilde

9. Ekstern flashstyring (fra dit kamera)

I nogle af de mere moderne DSLR’er, typisk i den højere prisklasse, kan du betjene funktionerne i en kompatibel ekstern flash-enhed direkte fra menusystemet på dit kamera. Dette er en rigtig god funktion, især hvis du har flere blitzenheder sat op over det hele, eller hvis du har sat din enkelte blitzenhed op på et perfekt, men akavet sted, hvor det er svært at se LCD-displayet og knapperne på blitzen for at justere indstillingerne. I stedet for at gå tilbage til hver enkelt blitzenhed og skulle rode med indstillingerne, hvilket kan være besværligt, hvis de typisk er placeret højt oppe på en akavet plads, kan du tænde eller slukke for din(e) blitzenhed(er), hæve eller sænke effektindstillingen eller ændre, hvordan blitzen reagerer, alt sammen fra menusystemet på dit DSLR. Både Panasonic FZ1000- og GH4-kameraerne har denne trådløse funktion, men du skal bruge deres kompatible trådløse eksterne flashenheder for at kunne udnytte den – det er helt sikkert investeringen værd.

10. Bippet

Hvis du vil gøre dig selv virkelig upopulær, kan du gå ind i et roligt miljø og begynde at tage billeder med kameraets bip-system fuldt hørbart. Lad være med at gøre det; det kan blive en virkelig irriterende og irriterende lyd. Det er ikke nødvendigt, at kameraet akustisk fortæller dig, når det har noget målrettet med sit autofokussystem, så det er bedst for alle, hvis du finder ud af, hvor lydkontrollen er placeret i dit kameras menusystem, og slår den fra (eller i det mindste så lavt som muligt, hvis der er en sådan lydstyrkereguleringsmulighed på dit kamera).

Så, det er ti funktioner i dit DSLR-kamera, der vil hjælpe dig med at blive bedre som fotograf.

Om forfatteren:
Graham Wadden har oprettet og vedligeholder Creative Commons-fotografisiden WaddenCCPhotography, der har specialiseret sig i at skabe stockfotografier primært for hjemmeundervisere og dem, der arbejder med uddannelse.